Kære alle.
Det traditionsrige Impeesa løbet afholdes igen i år. Impeesa er et natløb i Rold Skov for spejdere fra alle uniformerede korps i Himmerland som går i 4. – 6. klasse og I er hermed inviteret.
Løbet er ca. 5 km langt og består af otte poster, hvor patruljerne skal dyste i traditionelle spejderfærdigheder og turnout. Hovedpræmien er Impeesa-spyddet (vandrepræmie), mens Turnout-vinderne får en afrikansk maske (vandrepræmie). Til alle deltagere og dem som er postmandskab er der et løbsmærke for Impeesa 2019.
På dagen mødes vi ved Skørping Hallen kl. 18.00 (BEMÆRK – Nyt mødested) og vi plejer at være færdige med præmieoverrækkelse omkring kl. 24.00.
Patrulje-deltagelse
Det koster kr. 40 pr. spejder at deltage i løbet, 25 kr. for hver deltager i postmandskab og 25 kr. pr voksen/leder som følger patruljerne rundt.
Patruljer består af 3-6 spejdere i alder svarende til 4. - 6. klasse, og må gerne være ifølge en leder/ voksen. Den voksne må ikke hjælpe på posten, da dette kan give fradrag i point.
Øvrige spilleregler kan ses på hjemmesiden www.impeesa.dk.
Deltagerne skal huske lommelygte (pandelampe er godt), egnet tøj efter vejret og lidt smågodt til at styrke sig på undervejs – husk også lidt at drikke. (spis aftensmad hjemmefra)
Samlet tilmelding på løbet mailadresse tilmelding@impeesa.dk skal indeholde oplysninger om:
• Antal spejdere • Antal patruljer og deres navne • Antal ledere/forældre • Antal deltagere på poster • Korps-/gruppe-/kredsnavn
Betaling foretages til konto 9349 45854-17837 (Spar Nord i Støvring). Husk at angive hvilken patrulje, der indbetaler.
Tilmelding er først endelig når vi har modtaget betalingen.
Husk … Sidste tilmelding for deltagelse med patrulje i Impeesa er fredag den 27. september 2019.
Postmandskab
Posterne er traditionelt planlagt og bemandet af spejdere/ ledere fra de deltagende grupper. Hvis jeres gruppe har lyst til at bidrage med postmandskab og opgave til en af posterne, vil vi meget gerne høre fra jer.
Vi skal bruge mandskab på otte poster, så vi håber meget, at i vil give en hjælpende hånd her.
Meddelelse om postmandskab kan rettes til planlægningsgruppen for Impeesa på mail – med orientering om hvilken faglig opgave man kunne tænke sig. Opgaverne på de enkelte poster skal enten være direkte spejder-relateret, eller eksempelvis være en samarbejdsøvelse.
Skulle nogle af grupperne også have ønske om at stå et specielt sted på ruten, så bedes man også angive dette.
Læs mere om at være postmandskab på hjemmesiden www.impeesa.dk under postdommer.
Husk … Sidste tilmelding for postmandskab er fredag den 13. september 2019.
Vi glæder os til at høre fra jer, og ser frem til endnu en hyggelig fredag aften i Rold Skov.
Skulle der være spørgsmål til Impeesa kan disse enten rettes på mailadressen info@impeesa.dk eller på telefon 28 49 76 18 (Henrik Nyrup).
Med de bedste spejderhilsner fra Team Impeesa
Henrik Nyrup, Det Danske Spejderkorps - Støvring Birgitte Simonsen, Det Danske Spejderkorps - Støvring Kirsten Kjær Andersen, Det Danske Spejderkorps – Skørping Louise Hansen, KFUM Oue-Valsgaard Simon Hansen, KFUM Rosendal
Læs mere om Impeesa på www.impeesa.dk eller Facebook (søg på Impeesa og det kendte logo dukker frem)